Bronzeskulptur på sokkel af sort granit
Med kunstnerens signatur
200 stk. til salg
Skulpturen er en bestillingsopgave af Poul Erik Bech Fonden, og er en mindre udgave af den 2,5 meter høje skulptur i poleret stål der blev opstillet på Vadehavspladsen i Varde i august 2020.
TITEL
"Vindrosen"
Skulptør og billedhugger Jens Ingvard Hansen er født og opvokset på Tåsinge ved Svendborg. Siden 2004 har han arbejdet med skulpturer som selvstændig billedhugger, og har udstillet adskillige steder i ind- og udland.
De fleste skulpturer er udført i klassiske skulptur-materialer som bronze og granit, og det gennemgående tema er tanken om livet som en uendelig bevægelse.
Det formmæssige udgangspunkt er ofte simple geometriske figurer, der via kontrasten mellem glatte og grove overflader og vridninger af skulpturen transformeres til nye former, eller som består af flere dele, der sættes sammen til en ny helhed.
“Det har altid været vigtigt for mig at betragte naturen, og jeg er altid på jagt efter motiver som kan inspirere mig. Det er nok på mange måder summen af disse oplevelser, der kommer til udtryk i mine skulpturer.”
Jens Ingvard Hansen er oprindelig uddannet værktøjsmager. Som billedhugger er han autodidakt, men oplært hos billedhuggerne Søren West fra Kværndrup indenfor natursten og Keld Moseholm fra Fåborg indenfor bronzestøbning. Han har gået på Højskolen for Hverdagskunst i Kerteminde og studerede på Arkitektskolen i Aarhus.
Kunstneren har haft sit eget bronzestøberi siden 2010. Han er medlem af Dansk Billedhuggersamfund og International Sculpture Center i USA.