Litografi
Oplag 150
Antal til salg: 1 stk. (nr. 62/150)
Signerede og nummererede af kunstneren
Anita Solvejg Houvenaeghel (f. 1945), autodidakt maler og grafiker.
Biografi
Anita Houvenaeghels vej til kunsten gik via Søndermarken på Frederiksberg, hvor hun færdedes dagligt med barnevogn og begyndte at tegne og male. Senere gik hun over til at male stærke, farveglade billeder af børn og deres færden i naturen. I 1976 skabte Anita Houvenaeghel sit første stentryk og har herefter jævnligt arbejdet med litografier, som hun har udført 50 af. Fornemmelsen for linjeforløbene i et landskab eller en naturudsigt bliver i særlig grad forløst i grafikken. I 1978 bosatte Anita Houvenaeghel sig i Himmerland, hvor landskabets store, rolige linier i de følgende år satte sit præg på hendes arbejder. Ofte koncentrerede hun malerierne om en omhyggeligt udvalgt detalje, f.eks. et stykke jordbund og dets nære omgivelser, med en farve, der gengiver sollysets evige flimren. Det store billede, Fjorden på 7 x 14 m, malet direkte på væggen i trykkerihallen hos Nørhavens Bogtrykkeri i Viborg, fremstår som en markant opsummering af mange års bearbejdning af den himmerlandske natur. I slutningen af 1980erne forenklede Anita Houvenaeghel sit billedsprog yderligere til kraftige, næsten kalligrafiske linier, der står som bevidste markører i farvemylderet. I udstillingen Langs hegnet, 1989, koncentrerede hun sig om en betydningsfuld landskabsdetalje: Overgangen mellem mark og skov. I de mange versioner af dette motiv intensiveredes farvernes indbyrdes styrke. I 1991 foretog Anita Houvenaeghel en længere rejse til Norge, hvor mødet med den vilde og barske natur kom til at betyde en ny indgangsvinkel til den maleriske bearbejdning af et naturmotiv. Inspireret af rejsen udførte kunstneren en række malerier med stærke, næsten ekspressionistiske farvefigurer, der i sig bærer både voldsomhed og tyngde.
Rejser og udlandsophold
Tunesien 1978
Israel 1980
Italien 1986
Norge 1991, 1993
Letland 1993
Madrid 1994
Stipendier og udmærkelser
Oluf Hartmann 1975
F. Abrahamson 1976
Internat. akvareludst.med., Letland 1993
Stat. Kunstfond 1994
Udstillinger
Charl. Eft. 1975
KE 1975
Charl. Forår 1975-77
KP 1977; Skovgaard Mus. 1978
Skive Mus. 1983
Den Flexible 1985
Aspekter i maleri, Vejen Kunstmus. 1986
Gal. Birkdam, Kbh. 1986, 1988
Nordic Light, London 1990
Internat. akvareludst., Cesis Mus. m.fl., Letland 1993
Ukendt natur, Gal. Hummeluhre, Århus 1994
Separatudstillinger
Henning Larsens Kunsthdl., Kbh. 1976-77, 1983
Thorasminde, Bagsværd 1977
Den frie Udst. bygn. 1977 (s.m. Keld Bech Christensen og Jørgen Houvenaeghel)
Gal. Flindt, Århus 1979-80, 1984, 1986
Ålborg Hist. Mus. 1981-90
Viborg Stiftsmus. 1982
Gal. Ægidius, Randers 1982
Vandreudst., Sammenslutn. af Da. Kunstforen. 1982, 1994
Himmerlands Kunstmus., Års 1985, 1987, 1990, 1992
Gal. Nordenvind, Sæby 1987-90
Jens Nielsen og Olivia Holm- Møller Mus., Holstebro 1989
Herning Kunstmus. 1991
Ryfylkemus., Sand, Norge 1991, 1993
Gal. Sct. Gertrud, Kbh. 1992
Gal. Hummeluhre, Århus 1994
Værker
Børn i marken (1977, Herlev Bibl.); Skovsti (1982, Danm. Sparekasseforen.); Fjorden (1987, Datacentralens Kursuscenter, Kbh.); U.t. (1987, Holstebro Gymn.); Skovbund (1989, Stat. Teletjeneste, Århus); Strå og fugle (som forannævnte); Langs hegnet (1989, Sportshal, Sand, Norge); Langs hegnet (1990, Stat. Teletjeneste, Århus); Suldalselven (1991). Udsmykninger: Fjorden (vægudsmykn., 1988, Nørhavens Bogtryk, Viborg). Grafiske arbejder: Himmerlandske sommeraftener (4 litografier, 1985, med digte af Per Gammelgård); endv. ca. 50 stentryk og flere ill.opgaver, bl.a. UNICEF-kort (1986) og -kalender (1991).
Litteratur
Kunstavisen, nr. 4, 1982; nr. 1, 1985; nr. 8, 1985; nr. 7, 1986
Yan og O. Helmuth Frederiksen (red): God kunst gør rig hverdag, u.å., 36f
Jesper Knudsen, Erik Kaare, Gunnar Jespersen, H.P. Jensen og A.H. i: Langs hegnet, Jens Nielsen og Olivia Holm-Møller Mus., Holstebro m.fl. 1989
Jyll.p. 7.4.1992 (interv., H.P. Jensen); 7.2.1994 (H.P. Jensen)