- Udstillinger
- Arrangementer
- Galleri
- Lej vARTe
- Om vARTe
- Søg om ophold
- Udsmykningsprojekt
- Walk of vARTe
- Besøg os
dato - 26. august 10:00 til 15:00
Yuko Yokota (født 1983 i Saitama, Japan) er en japansk tekstildesigner bosat i Yamanashi.
Hun har en master i design fra Okinawa Graduate School of Art and Design, hvor hun blev færdig i 2009. Siden har hun blandet sin egen praksis med at arbejde som syerske. Yuko Yokota har udstillet i Japan, Schweiz og Australien.
Johna Hansen (født 1982 i Linköping, Sverige) er en svensk arkitekt bosat i København. Med en master fra Kunstakademiets Arkitektskole i København arbejder hun i det grå felt mellem kunst og arkitektur. Et nøgleaspekt i hendes arbejde er arkitekturens sociale og rumlige mønstre med et metodisk udgangspunkt i sin egen krop og sind som basis for undersøgelserne.
Johna Hansen har deltaget i flere internationale gruppeudstillinger og kunstnerresidencies i de sidste to år - blandt andet Andrea Zittels Institute for Investigative og Frank Lloyd Wright Foundation.
Kom til finissage på udstillingen / 光と陰の間に見えるもの / What Can Be Seen Between Light and Shadow / af japanske Yuko Yokota og svenske Johna Hansen, lørdag den 26. august, hvor kunstnerne holder åbent værksted fra kl. 10 til 15.
Her vil der være mulighed for at opleve det færdige resultat af det internationale kunstprojekt som den skandinaviske arkitekt Johna Hansen og den japanske tekstildesigner Yuko Yokota har arbejdet på gennem de sidste par måneder.
Johna Hansen har tidligere været i Japan, men det er første gang Yuko Yokota er her i Danmark. Kunstnerne har valgt at begynde deres samarbejde her i landet, eftersom de ser det som en fordel ikke at være i de miljøer de kommer fra.
Projektet blev påbegyndt på Statens Værksteder for Kunst i København i juli og er så fortsat i Kunsthal vARTe i august måned. I 2018 vil de to kunstnere fortsætte arbejdet i Okinawa i Japan og i Yukos eget atelier i Yamanashi.
Projektet er en serie vægge af en tredimensionel væv, hvor de også inkluderer træ, dog med fokus på konstruktionen af væven, så den kan bevæge sig og skabe forskellige rum. Gennem vævens samarbejde med træet skabes der en form for en marionetpavillon, hvor lyset vil være et vigtig element.
Projektet er støttet af: